|
|
Vedtægter 2005
vedtægter i pdf format.
NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL
MEDLEMMERNE
INDSKUD, HÆFTELSE OG ANDEL
BOLIGAFTALE
BOLIGAFGIFT
VEDLIGEHOLDELSE M.V.
FORANDRINGER
UDLEJNING
HUSORDEN
OVERDRAGELSE AF ANDELEN
DØDSFALD
SAMLIVSOPHÆVELSE
OPSIGELSE
OVERDRAGELSESSUM
FINANSIERING AF OVERDRAGELSESSUM
FREMGANGSMÅDE
EKSKLUSION
GENERALFORSAMLING
BESTYRELSEN
ADMINISTRATION
REGNSKAB OG REVISION
OPLØSNING
|
|
|
§ 1. |
Foreningens navn
er AB Søndertoften.
Foreningens
hjemsted er i Tølløse kommune (1/1-07 Ny Holbæk Kommune)
|
§ 2.
|
Foreningens
formål er at erhverve eller opføre, eje og administrere ejendommen matr. nr.
6-as Kvarmløse by, Tølløse. Til toppen
|
|
MEDLEMMERNE |
§ 3. |
Som medlem kan
med bestyrelsens godkendelse optages enhver, der bebor eller samtidig med
optagelsen som medlem overtager brugsretten til og flytter ind i en bolig i
foreningens ejendom.
Stk. 2:
Nye medlemmer skal betale det til enhver tid fastsatte indskud.
Stk. 3:
Hvert medlem må kun have brugsret til en bolig og er forpligtet til at
benytte denne, jf. dog § 12. Til toppen
|
|
INDSKUD, HÆFTELSE OG ANDEL |
§ 4. |
Summen af indskud
udgør et beløb svarende til 20% af anskaffelsessum. Indskuddet skal
indbetales kontant.
Stk. 2:
Ved en senere overdragelse betales ud over indskuddet et tillægsbeløb,
således at indskuddet og
tillægsbeløbet tilsammen svarer til den pris, der kan godkendes efter § 20. Til toppen
|
§ 5. |
Et medlem hæfter
alene med sit indskud for forpligtelser, der vedrører foreningen, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2:
Har generalforsamlingen besluttet, at der i foreningens ejendom skal optages
realkreditlån eller pengeinstitutlån, der er sikret ved pantebrev eller
håndpant i et ejerpantebrev, hæfter medlemmerne kun personligt, solidarisk
for denne pantegæld, hvis kreditor udtrykkeligt har taget forbehold herom.
Stk. 3:
Et medlem eller dettes bo hæfter efter stk. 1 og stk. 2, indtil en ny
andelshaver har overtaget boligen og hermed er indtrådt i forpligtelsen.
Til toppen
|
§ 6. |
Medlemmerne har
andel i foreningens formue i forhold til deres indskud. Generalforsamlingen
kan foretage regulering af andelene, således at det indbyrdes forhold mellem
andelene kommer til at svare til boligernes indbyrdes værdi.
Stk. 2:
Indskuddet forrentes ikke. Til toppen
|
§ 7. |
Andelene kan kun
overdrages eller på anden måde overføres til andre i overensstemmelse med
reglerne i §§ 14-23. Ved tvangssalg dog med de ændringer, der følger af
reglerne i andelsboliglovens § 6 b.
Stk. 2:
Andelene kan belånes i overensstemmelse med reglerne i andelsboligloven.
Foreningen kan kræve at andelshaveren betaler gebyr for afgivelse af
erklæring i henhold til andelsboliglovens § 4 a.
Stk. 3:
For andelen udstedes andelsbevis, der lyder på navn. Bortkommer
andelsbeviset, kan bestyrelsen udstede et nyt, der skal angive, at det
træder i stedet for et bortkommet andelsbevis.
Til toppen |
|
BOLIGAFTALE |
§ 8. |
Mellem foreningen
og det enkelte medlem kan oprettes en skriftlig boligaftale, i hvilken
boligafgiften og de øvrige vilkår angives.
Til toppen |
|
BOLIGAFGIFT |
§ 9. |
Boligafgiftens
størrelse fastsættes med bindende virkning for medlemmerne af
generalforsamlingen.
Stk. 2:
Sidste rettidige indbetalingsdag for boligafgift er den 5. i måneden.
Boligafgift betales forud.
Til toppen |
|
VEDLIGEHOLDELSE M.V. |
§ 10. |
Al
vedligeholdelse inde i boligen påhviler andelshaveren, bortset fra
vedligeholdelse af fælles forsyningsledninger, gasfyr og udskiftning af
udvendige døre samt vinduer. Andelshaverens vedligeholdelsespligt omfatter
også eventuelle nødvendige udskiftninger af bygningsdele og tilbehør til
boligen, så som f.eks. udskiftning af gulve og køkkenborde. Andelshaverens
vedligeholdelsespligt omfatter også forringelse, som skyldes slid og ælde.
Stk. 2:
Generalforsamlingen fastsætter nærmere regler om udførelse af den udvendige
vedligeholdelse, herunder vedligeholdelse af gård- og havearealer.
Stk. 3:
Al vedligeholdelse og nødvendig fornyelse af redskabsskure, carporte m.v.,
der er umiddelbart knyttet til boligen, og det til boligen knyttede
haveareal, som andelshaveren har særskilt brugsret til, påhviler
andelshaveren.
Stk. 4:
Forsømmer en andelshaver groft sin vedligeholdelsespligt, kan bestyrelsen
kræve nødvendig vedligeholdelse foretaget inden for en nærmere fastsat
frist. Bestyrelsen har ret til at få eller skaffe sig adgang til boligen for
at konstatere, at vedligeholdelsesarbejderne er foretaget. Foretages
vedligeholdelsen ikke inden for den fastsatte frist, kan
vedligeholdelsesarbejderne udføres af foreningen for andelshaverens regning
eller andelshaveren kan ekskluderes efter reglerne i § 24, dog kan
brugsretten først bringes til ophør med 3 måneders varsel.
Stk. 5:
Vedtager andelsboligforeningen at iværksætte generelle forbedringer, kan et
medlem ikke modsætte sig forbedringens gennemførelse.
Stk. 6:
Andelsboligforeningen skal stå for drift og vedligeholdelse af gasfyr,
fælles arealer og fælles anlæg, parkeringspladser, interne vejsystemer,
interne stier, fælles friarealer samt befæstede arealer, det private
kloakanlæg samt det private belysningsanlæg.
Til toppen |
|
FORANDRINGER |
§ 11. |
Andelshaveren er
berettiget til at foretage forandringer i boligen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2:
Iværksættelsen af udvendige forandringer skal godkendes af bestyrelsen.
Stk. 3:
Forandringerne skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt og i
overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen og andre offentlige
forskrifter.
Stk. 4:
Enhver forandring af boligen skal, inden den bringes til udførelse,
forelægges for bestyrelsen. I tilfælde, hvor byggetilladelse er påkrævet,
forevises den for bestyrelsen, inden arbejdet iværksættes. Bestyrelsen er
ikke ansvarlig for anmeldte forandringer.
Til toppen
|
|
UDLEJNING |
§ 12. |
En andelshaver
kan kun udleje eller udlåne sin bolig med bestyrelsens tilladelse, som kun
kan gives, når en andelshaver af særlige grunde midlertidigt må fraflytte
sin bolig for en kortere periode. Bestyrelsen skal endvidere godkende
lejeren og betingelserne for lejemålet.
Stk. 2:
Udleje eller udlån af enkelte værelser kan tillades af bestyrelsen efter
betingelser fastsat af denne.
Til toppen
|
|
HUSORDEN |
§ 13. |
Generalforsamlingen kan til enhver tid, bindende for alle medlemmer,
fastsætte regler for husorden, husdyrhold m.v., jf. dog stk. 3.
Stk. 2:
Bestående rettigheder om husdyrhold m.v. kan ikke bortfalde før efter dyrets
død.
Stk. 3:
Et medlem har dog altid ret til at holde førerhund, selvom øvrige medlemmer
er afskåret fra husdyrhold.
Til toppen |
|
OVERDRAGELSE AF ANDELEN |
§ 14. |
Ønsker en
andelshaver at fraflytte sin andelsbolig, er andelshaveren berettiget til at
overdrage sin andel til trediemand.
Stk. 2:
Bestyrelsen skal i alle tilfælde, jf. dog § 18 og 19, godkende den nye
andelshaver. Har bestyrelsen ikke afslået godkendelse inden 3 uger efter
modtagelsen af forslaget, anses den nye andelshaver som godkendt.
Til toppen
|
§ 15. |
Har andelshaveren
ikke inden 3 måneder efter at være fraflyttet sin bolig efter § 14
indstillet en anden i sit sted, eller er overdragelsen aftalt i strid med
bestemmelserne herom, bestemmer bestyrelsen, hvem der skal overtage andel og
bolig og de vilkår, overtagelsen skal ske på, hvorefter afregning finder
sted som anført i § 23 .Til toppen |
§ 16. |
Udgået |
|
DØDSFALD |
§ 17. |
Dør
andelshaveren, har ægtefællen ret til at fortsætte medlemskab og beboelse af
boligen.
Stk. 2:
Ønsker ægtefællen ikke at fortsætte medlemskab og beboelse, har denne ret
til efter reglerne i § 14 at indstille, hvem der skal overtage andel og
bolig.
Stk. 3:
Efterlades der ikke ægtefælle, eller ønsker denne ikke at benytte sin ret
efter stk. 1 og 2, skal der efter følgende rækkefølge gives fortrinsret til:
a. Personer, som beboede boligen ved dødsfaldet og som i
mindst 2 år havde haft fælles husstand med andelshaveren.
b. Personer, som af den afdøde andelshaver ved testamente
eller ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen var anmeldt som berettiget
til andel og bolig ved andelshaverens død.
c. Personer med hvem andelshaveren er beslægtet i lige op-
eller nedstigende linie.
Ved overdragelse
efter stk. 3 finder reglerne i § 14 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4: Boligen
skal overtages efter disse regler eller fraflyttes senest den 1. i den
måned, der indtræder næst efter 3-månedersdagen for dødsfaldet. Er ingen ny
andelshaver indtrådt forinden, finder § 15 tilsvarende anvendelse. .Til toppen
|
|
SAMLIVSOPHÆVELSE |
§ 18. |
Ved ophævelse af
samliv mellem ægtefæller/medandelshavere er den af parterne, der efter deres
egen eller myndighedernes bestemmelse får retten til boligen, berettiget til
at fortsætte eller indtræde i medlemskab og beboelse af boligen.
Stk. 2:
Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved ophævelse af
samlivsforhold i øvrigt, såfremt den person, der i henhold hertil skal
overtage andel og bolig, har haft fælles husstand med andelshaveren i mindst
2 år før samlivsophævelsen.
|
|
OPSIGELSE |
§ 19. |
Andelshaveren kan
ikke opsige medlemskab af foreningen og brugsret til boligen, men kan alene
udtræde efter reglerne i §§ 14-23 om overførsel af andel.
Til toppen |
|
OVERDRAGELSESSUM |
§ 20. |
Prisen for
andelen, samt aftaler efter stk. 2, fastsættes af ekstern vurderingsmand,
godkendt af bestyrelsen og betalt af sælger.
a. Værdien af andelen i foreningens formue sættes til den
pris, der er fastsat på den seneste årlige generalforsamling. Andelenes pris
fastsættes under iagttagelse af reglerne i lov om andelsboligforeninger og
andre boligfællesskaber. Generalforsamlingens prisfastsættelse er bindende,
selvom der lovligt kunne have været fastsat en højere pris.
b. Værdien af forbedringer i boligen ansættes til
anskaffelsesprisen med fradrag af eventuel værdiforringelse på grund af
alder og slitage.
c. Værdien af inventar, der er særligt tilpasset eller
installeret i boligen, fastsættes under hensyntagen til anskaffelsespris,
alder og slitage.
d. Såfremt boligens vedligeholdelsesstand er usædvanlig
god eller mangelfuld, beregnes pristillæg respektive prisnedslag under
hensyn hertil.
Stk. 2:
Hvis der samtidig med overdragelse af andelen overdrages løsøre eller indgås
anden retshandel, skal vederlaget sættes til værdien i fri handel.
Stk. 3:
Fastsættelsen af prisen for forbedringer, inventar og løsøre sker med
udgangspunkt i en opgørelse udarbejdet af den fraflyttende andelshaver.
Stk. 4:
Kan den fraflyttede andelshaver ikke acceptere den af bestyrelsen fastsatte
pris for forbedringer, inventar eller løsøre samt det af bestyrelsen
fastsatte nedslag for mangelfuld vedligeholdelsesstand, vurderes disse ved
syn og skøn, foretaget af en skønsmand, der skal være bekendt med
andelsboligforhold. Parterne udpeger i forening en skønsmand. Kan parterne
ikke blive enige herom, udpeges skønsmanden af boligretten. Skønsmanden skal
ved besigtigelsen af boligen indkalde både den pågældende andelshaver og
bestyrelsen og udarbejde en vurderingsrapport, hvor prisberegningen
specificeres og begrundes. Skønsmandens vurdering er bindende for såvel
andelshaveren som bestyrelsen. Skønsmanden fastsætter selv sit honorar og
træffer bestemmelse om, hvorledes omkostningerne ved skønnet skal fordeles
mellem den fraflyttede andelshaver og foreningen, idet der herved tages
hensyn til hvem af parterne, der har fået medhold ved skønnet.
Stk. 5:
Bestyrelsen skal ikke godkende prisen ved overdragelse af erhvervsandele,
hvortil der ikke er knyttet en boligret.
Til toppen |
|
FINANSIERING AF OVERDRAGELSESSUM |
§ 21. |
I tilfælde af, at
foreningen i henhold til tidligere regler i vedtægterne og andelsboligloven
har afgivet garanti for lån til delvis finansiering af en overdragelsessum,
og låntager ikke betaler renter og afdrag rettidigt, skal långiver
underrette foreningen skriftligt om restancen. Bestyrelsen skal i så fald
sende skriftligt påkrav til låntager om berigtigelse af restancen inden en
angiven frist på mindst 4 dage. Såfremt restancen berigtiges inden fristens
udløb, skal långiver være forpligtet til at lade lånet blive stående som
oprindeligt aftalt. Såfremt restancen ikke berigtiges inden fristens udløb,
kan bestyrelsen ekskludere låntageren af foreningen og bringe hans brugsret
til ophør i overensstemmelse med reglerne i § 24 om eksklusion.
Stk. 2:
Långiver kan først rejse krav mod foreningen i henhold til garantien, når
overdragelsessummen for salg af boligen er indbetalt, men dog senest 6
måneder efter, at skriftlig underretning om restancen er givet. Garantien
kan kun gøres gældende for det beløb, som restgælden efter låneaftalen
skulle udgøre, da underretning om restancen blev givet, med tillæg af 6
forudgående månedsydelser og med tillæg af rente af de nævnte beløb.
Til toppen |
§ 22. |
Har andelshaveren
i forbindelse med finansiering af købet af andelen optaget et lån i et
pengeinstitut, underretter bestyrelsen pengeinstituttet om godkendelse af
salg af andelen, hvis pengeinstituttet udtrykkeligt har anmodet herom. |
|
FREMGANGSMÅDE |
§ 23. |
Inden aftalens
indgåelse skal sælgeren udlevere et eksemplar af andelsboligforeningens
vedtægter til køberen samt andelsboligforeningens seneste årsregnskab og
budget, en opstilling af købesummens beregning med specifikation af prisen
for andelen, herunder udførte forbedringer og inventar. Sælgeren skal
endvidere inden aftalens indgåelse skriftligt gøre køberen bekendt med
indholdet af bestemmelserne i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber om prisfastsættelse, om adgangen til at hæve aftalen eller
kræve prisen nedsat samt bestemmelserne om straf.
Stk. 2:
Mellem sælger og køber oprettes en skriftlig overdragelsesaftale.
Bestyrelsen kan forlange, at overdragelsesaftalen oprettes på en af
bestyrelsen eller administrator udarbejdet standardkontrakt.
Overdragelsesaftalen forsynes med bestyrelsens påtegning om godkendelse
efter stk. 3.
Stk. 3:
Alle vilkår for overdragelsen skal godkendes af bestyrelsen. Har bestyrelsen
ikke reageret inden 4 uger efter aftalens forelæggelse, anses overdragelsen
for godkendt.
Stk. 4:
Overdragelsessummen skal senest 2 uger før overtagelsesdagen indbetales
kontant til foreningen, som efter fradrag af sine tilgodehavender, og
nødvendigt beløb til indfrielse af et eventuelt garanteret lån med henblik
på frigivelse af garantien, afregner provenuet først til eventuelle
rettighedshavere, herunder pant- og udlægshavere, og dernæst til den
fraflyttende andelshaver.
Bestyrelsen er ved afregningen over for den fraflyttende andelshaver
berettiget til at tilbageholde et rimeligt beløb til sikkerhed for dennes
forpligtelser. Såfremt afregningen sker inden fraflytning, er foreningen
endvidere berettiget til at tilbageholde et rimeligt beløb til dækning af
køberens eventuelle krav i anledning af mangler ved overtagelsen. Udbetaling
af den uomtvistede del af restbeløbet skal ske senest en måned efter
overtagelsen.
Snarest mulig
efter køberens overtagelse af boligen skal denne med bestyrelsen gennemgå
boligen for at konstatere eventuelle mangler ved boligens
vedligeholdelsesstand eller ved forbedringer, inventar og løsøre, der er
overtaget i forbindelse med boligen.
Forlanger køberen
prisnedslag for sådanne mangler, kan bestyrelsen, hvis kravet skønnes
rimeligt, tilbageholde et tilsvarende beløb ved afregningen til sælgeren,
således at beløbet først udbetales, når det ved dom eller forlig mellem
parterne er fastslået, hvem det tilkommer.
Stk. 5:
Foreningen kan kræve, at overdrager refunderer udgiften til forespørgsel til
andelsboligbogen samt refunderer udgifter og betaler vederlag for
bestyrelsens og administrators ekstraarbejde, herunder også ved afregning
til pant- og udlægshavere og ved tvangssalg eller auktion.
Til toppen |
|
EKSKLUSION |
§ 24. |
Bestyrelsen kan
ekskludere et medlem og bringe dennes brugsret til ophør i følgende
tilfælde:
1. Når et medlem ikke betaler skyldigt indskud, og
medlemmet ikke har betalt det skyldige beløb senest 3 dage efter, at
skriftligt påkrav herom er kommet frem til medlemmet.
2. Når et medlem er i restance med boligafgiften eller
andre ydelser, der skal erlægges sammen med denne, og medlemmet ikke har
berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er
kommet frem til medlemmet.
3. Når et medlem groft forsømmer sin
vedligeholdelsespligt.
4. Når et medlem gør sig skyldig i forhold, svarende til
de, der efter lejelovens bestemmelser berettiger ejeren til at hæve
lejemålet.
5. Når et medlem i forbindelse med en overdragelse af
andelen betinger sig en større pris end godkendt af bestyrelsen.
Stk. 2:
Efter eksklusionen skal bestyrelsen disponere efter reglerne i § 15.
Til toppen
|
|
GENERALFORSAMLING |
§ 25. |
Foreningens
højeste myndighed er generalforsamlingen.
Stk. 2:
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden 4 måneder efter
regnskabsårets udløb med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2.
Bestyrelsens beretning.
3. Forelæggelse af årsregnskabet, forslag til
værdiansættelse og eventuel revisionsberetning samt godkendelse af
årsregnskabet og værdiansættelsen.
4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget til
godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften.
5. Forslag.
6. Valg til bestyrelsen, herunder formand.
7. Valg af suppleanter.
8. Valg af administrator.
9. Valg af revisor og eventuel revisorsuppleant.
10. Eventuelt.
Stk. 3:
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når en generalforsamling eller et
flertal af bestyrelsens medlemmer eller 1/4 af foreningens medlemmer eller
administrator, hvis en sådan er valgt, forlanger det med angivelse af
dagsorden.
Til toppen |
§ 26. |
Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med 14 dages varsel, der dog ved
ekstraordinær generalforsamling om nødvendigt kan nedsættes til 8 dage.
Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen.
Stk. 2:
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i
hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Et forslag kan kun behandles på
en generalforsamling, hvis den enten er nævnt i indkaldelsen eller
andelshaverne ved opslag eller på lignende måde senest 4 dage før
generalforsamlingen er gjort bekendt med, at det kommer til behandling.
Stk. 3:
Adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen samt til at
stille forslag har enhver andelshaver og dennes ægtefælle eller dennes
myndige husstandsmedlemmer. De(n) adgangsberettigede kan ledsages af en
professionel eller personlig rådgiver, der har ret til at tage ordet på
generalforsamlingen. Revisor og administrator samt personer, der er indbudt
af bestyrelsen, har ligeledes adgang til at deltage i og tage ordet på
generalforsamlingen.
Stk. 4:
Hver andel giver én stemme. En andelshaver kan kun give fuldmagt til sin
ægtefælle eller et myndigt husstandsmedlem eller til en anden andelshaver.
En andelshaver kan dog kun afgive én stemme i henhold til fuldmagt.
Til toppen |
§ 27. |
Generalforsamlingen træffer beslutning ved simpelt flertal, bortset fra
spørgsmål anført i stk. 2. Dog skal altid mindst 1/5 af foreningens
medlemmer være tilstede.
Stk. 2:
Vedtagelse af forslag om:
a. nyt indskud,
b. regulering af det indbyrdes forhold af boligafgiften,
c. iværksættelse af arbejder, hvis finansiering kræver en
forhøjelse af boligafgiften med mere end 40%,
d. salg af foreningens ejendom, eller del heraf,
e. vedtægtsændringer,
f. foreningens opløsning,
kræver, at mindst
2/3 af medlemmerne er tilstede, og at 2/3 stemmer for forslaget. Er der
mindre end 2/3 af medlemmerne tilstede, men stemmer 2/3 af de fremmødte for
forslaget, kan der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. På denne
generalforsamling kan forslaget vedtages med 2/3 flertal, uanset antal
tilstedeværende medlemmer.
Til toppen |
§ 28. |
Referatet af
generalforsamlingen underskrives af dirigenten og hele bestyrelsen. Referat
eller tilsvarende information om de på generalforsamlingen trufne
beslutninger sendes til andelshaverne senest een måned efter
generalforsamlingens afholdelse. |
|
BESTYRELSEN |
§ 29. |
Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse
af foreningen og udføre generalforsamlingens beslutninger. |
§ 30. |
Bestyrelsen
består af 3-5 medlemmer efter generalforsamlingens bestemmelse. Bestyrelsens
formand vælges af generalforsamlingen, men i øvrigt konstituerer bestyrelsen
sig selv. Generalforsamlingen vælger desuden en eller to suppleanter.
Stk. 2:
Som bestyrelsens medlemmer og suppleanter kan vælges andelshavere og disses
myndige husstandsmedlemmer. Som bestyrelsesmedlem eller suppleant kan kun
vælges een person fra hver husstand.
Stk. 3:
Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. På den stiftende
generalforsamling vælges to bestyrelsesmedlemmer dog kun for 1 år ad gangen.
Bestyrelsessuppleanter vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 4:
Hvis et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder suppleanten i
bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Såfremt
antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre end 3,
indkaldes en generalforsamling til valg af supplerende bestyrelsesmedlemmer.
Valg af et nyt bestyrelsesmedlem i stedet for et fratrådt medlem sker kun
for den resterende del af den fratrådtes valgperiode.
Til toppen |
§ 31. |
Et
bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af en sag, såfremt han
eller en person, som han er beslægtet eller besvogret med eller har lignende
tilknytning til, kan have særinteresser i sagens afgørelse.
Stk. 2:
Der tages referat af bestyrelsesmøderne. Referatet underskrives af de
bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i mødet og rundsendes til
andelshaverne.
I øvrigt
bestemmer bestyrelsen selv sin forretningsorden.
Til toppen |
§ 32. |
Bestyrelsesmøde
indkaldes af formanden eller i dennes forfald af næstformanden, så ofte der
er anledning hertil, samt når 1 medlem af bestyrelsen begærer det.
Stk. 2:
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne,
herunder formanden eller næstformanden, er tilstede. Beslutning træffes af
de mødende bestyrelsesmedlemmer ved simpel stemmeflerhed.
|
§ 33. |
Foreningen tegnes
af formanden og to andre bestyrelsesmedlemmer i forening.
|
|
ADMINISTRATION |
§ 34. |
Generalforsamlingen kan vælge en administrator til at forestå ejendommens
almindelige økonomiske og driftsmæssige forvaltning. Generalforsamlingen kan
til enhver tid afsætte administrator. Bestyrelsen træffer nærmere aftale med
administrator om hans opgaver og beføjelser.
Stk. 2:
Hvis generalforsamlingen ikke har valgt nogen administrator, varetager
bestyrelsen ejendommens administration efter reglerne i stk. 3-5.
Stk. 3:
Bortset fra en mindre kassebeholdning skal foreningens midler indsættes på
særskilt konto i et pengeinstitut. Træk på kontoen kan kun foretages ved
underskrift fra 2 bestyrelsesmedlemmer i forening. Alle indbetalinger fra
medlemmer og lejere, herunder også indbetalinger i forbindelse med salg af
andele, skal ske direkte til den nævnte konto, ligesom også modtagne checks
og postanvisninger skal indsættes direkte på kontoen.
Stk. 4:
Bestyrelsen vælger af sin midte en kasserer.
Stk. 5:
Som sikkerhed for bestyrelsesmedlemmernes økonomiske ansvar over for
foreningen tegner foreningen en kautionsforsikring med en dækningssum
svarende til mindst 1/2 års indtægter for foreningen.
Til toppen |
|
REGNSKAB OG REVISION |
§ 35. |
Foreningens
årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og
underskrives af hele bestyrelsen og administrator, hvis en sådan er valgt,
jf. § 34.
Stk. 2:
I forbindelse med fremlæggelsen af årsregnskabet stiller bestyrelsen forslag
til generalforsamlingens godkendelse vedrørende fastsættelse af andelens
værdi for perioden indtil næste årlige generalforsamling, jf. § 20.
Forslaget anføres som note til regnskabet.
Stk. 3:
Regnskabsåret er kalenderåret. |
§ 36. |
Generalforsamlingen vælger en statsautoriseret revisor eller registreret
revisor til at revidere årsregnskabet. Generalforsamlingen kan til enhver
tid afsætte revisor.
Stk. 2: Det
reviderede underskrevne årsregnskab samt forslag til drifts- og
likviditetsbudget udsendes til andelshaverne samtidig med indkaldelse af den
ordinære generalforsamling. |
|
OPLØSNING |
§ 37. |
Opløsning ved
likvidation forestås af to likvidatorer, der vælges af generalforsamlingen.
Stk. 2:
Efter realisation af foreningens aktiver og betaling af gælden deles den
resterende formue mellem de til den tid værende medlemmer i forhold til
deres andels størrelse.
Til toppen |
|
Som vedtaget på
generalforsamlingen den
Bestyrelsen, den |
Siden er opdateret den
21-04-2009 |